Stiftet i 2013 af de to designere og håndværkere

Jasper Overgaard og Christian Dyrman – Læs mere

Circle Dining

Spisebordsstol →

Wire Dining

Spisebordsstol →

Wire Lounge

Loungestol →

Wire Sofa

Sofa →

Wire Bar Stool

Barstol →

Wire Stool

Skammel →

Wire Coffee Table

Sofabord ->

Overgaard & Dyrman – Kompromisløst dansk design

Dansk møbeldesign af højeste kvalitet

Boligindretning siger meget om ens stil og præferencer. Det er en god måde at udtrykke og illustrere kreativitet og ens personlige stil på – ikke kun overfor sig selv, men også overfor andre. Vi indretter os allesammen individuelt. Nogen kan lide at sætte kulør på boligen med spraglet interiør, hvor andre er mere til den enkle og minimalistiske boligindretning. Uanset hvad, så er der noget specielt og unikt ved hver eneste indretning.

En måde at gøre din boligindretning speciel og unik på, er ved at indrette med danske design møbler. Dansk møbeldesign har opnået stor anerkendelse internationalt, hvilket der er en god grund til. I Danmark har vi nemlig stolte designtraditioner, der bygger på grundighed, godt håndværk og innovation. Graden af nytænkning og evnen til at bruge nye teknikker, former og materialer kendetegner danske design møbler. Derfor kan det godt betale sig at investere i kvalitetsdesign fra danske møbelbrands. Det er æstetisk og falder ikke i værdi, så længe du plejer det ordentligt.

Så hvis du værdsætter kvalitet, luksusmaterialer og godt håndværk, så er du kommet til det rette sted. Hos UniqueRoom har vi danske design møbler fra udvalgte møbelbrands, men dette indlæg skal handle om ét specielt brand. Det skal nemlig handle om den danske møbelproducent, Overgaard & Dyrman, der er et pragteksemplar på dansk design, når det er bedst.

Fortællingen om Overgaard & Dyrman

Historien om Overgaard & Dyrman starter på Aalborg Universitet i 2005. Her møder de to hovedpersoner, Jasper Overgaard og Christian Dyrman, hinanden. De fandt hurtigt sammen om deres fælles passion for skabe innovative møbler i æstetisk design. Selvom de begge er uddannede indenfor arkitektur og design, er det andre evner, der skal kickstarte eventyret om Overgaard & Dyrman. Christian er nemlig en kyndig grovsmed, mens Jasper er selvlært lædersmed, og med disse kundskaber udvikler og forfiner de deres første møbeldesign – den smukke Wire Chair. Da to etablerede møbelbrands havde forsøgt at producere stolen, uden held, besluttede de at gøre det selv. Året var 2013, og Overgaard & Dyrman var hermed etableret. De første 300 designerstole producerede de selv, hvilket de sidenhen har været nødsaget til at udlicitere grundet for stor efterspørgsel. Det er dog ikke ensbetydende med, at der bliver gået på kompromis med kvaliteten. I dag er alle produkter fra Overgaard & Dyrman produceret af dygtige håndværker, som også har en enorm passion for de traditionelle håndværksmetoder og forfinede detaljer. 

Danske designmøbler – produceret i Danmark

Overgaard & Dyrman producerer alle deres møbler i Danmark og benytter sig kun af danske leverandører. Drengenes vision er at skabe en unik og detaljefokuseret portefølje. De udvikler og producerer selv deres designs i Nørresundby, hvor virksomheden holder til. Ved at blande et traditionelt håndværk med innovative teknikker formår Overgaard & Dyrman at bygge bro mellem fortiden og nutiden. De har et konstant fokus på at bibeholde en håndlavet finish på deres møbler. Når de kombinerer det med moderne teknologi, kan de bevare det forrygende håndværk, der kendetegner deres møbler. De er af den overbevisning, at man kan forlænge et møbels levetid ved at benytte materialer af høj kvalitet, lave holdbare konstruktioner samt have fokus på et kvalitetsbevidst design. 

Wire kollektionen – komfort og kvalitet

Hos Overgaard & Dyrman arbejder de konstant på at forfine alle detaljer i deres design og konstruktion, hvilket Wire-kollektionen er et tydeligt bevis på. Denne sans for detaljer og stolte håndværkstraditioner, er med til at give dansk design og produktion et løft. Det hele startede med spisebordsstolen, men med tiden udviklede Wire-designet sig til at præge en hel møbelsamling. I dag inkluderer kollektionen af design møbler alt fra loungestole, spiseborsstole, barstole til sofa og borde. Det karakteristiske Wire-design er inspireret af de dramatiske kontraster og den synergi, der viser sig, når kvalitetsmaterialer som massivt stål og anilinlæder tages i brug. Overgaard & Dyrmans prisvindende Wire-kollektion kombinerer traditionelt sadelmageri og metal arbejde, der udstråler et råt og industrielt design, som virkelig skiller sig ud. Hvert produkt i Wire-kollektionen er designet med vægt på æstetisk og strukturel balance. Resultatet er en innovativ samling af design møbler, der kombinerer organiske former med tidløse materialer, funktionalitet og ergonomisk komfort.

Vi hjælper gerne

Vi ved, der kan være nogle udfordringer, når det kommer til valg af møbler og boligindretning generelt. Vi hjælper vores kunder med at skabe et unikt og personligt hjem igennem rådgivning, vejledning og besvarelse af sprøgsmål og eventuelle forespørgsler. Så kig ned forbi butikken på Amager Strandvej 110A, og oplev vores udvalg af design møbler og interiør. Søger du rådgivning vedrørende trends og boligindretning eller inspiration til unikke løsninger? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme.

info@uniqueroom.dk

0